Flag

 

  TjekLinks

Våbenskjold

Billetbureauer

Museer

Sport

Offentlig transport

Teatre

Valuta

Krystalglas

Erhverv

Musik

Jobs

Politik & Forvaltning

Bøger

Motor

Zoologiske haver

Indkøbssteder

Webshops, portaler m.v.

Forlystelser

Alt andet!

InfoCzech er beskyttet med tjekkisk anti-virus software, Grisoft AVG, som jeg varmt kan anbefale.
Er du ikke-kommerciel bruger, kan du hente en gratis version af forskellige produkter her.
Læse også PC Worlds anmeldelse!

Hvis du gerne vil have en "second opinion", som det vist hedder på dansk, om Tjekkiet, kan jeg anbefale dig at tjekke (fnis!) Czechitout, der er en New Zealandsk pendant til InfoCzech, skrevet af journalisten Peter de Graaf, der har boet syv år i Tjekkiet.


Billetbureauer

Det er noget dyrere at købe billetter på forhånd gennem et billetbureau end blot at købe dem på stedet. Til gengæld er man sikret plads. Vi har købt billetter til bl.a. Laterna Magika gennem TicketPro, dvs. at vi bestilte pr. e-mail, betalte via kreditkort og hentede billetterne, da vi kom til Prag. Bekvemt - og alt var ellers udsolgt, da vi kom til teateret. Billetter til Laterna Magika koster ved indgangen CZK 4-500.- og vi betalte CZK 550.- (april 1998).
Laterna Magika er med rette berømt og derfor ofte udsolgt, når der er tilstrækkelig med turister i byen.
Vil man derimod i operaen, nationalteatret eller til (klassisk) koncert, har vi af erfarne Pragrejsende fået at vide, at der ikke er grund til at købe billetter hjemmefra, men at man tværtimod sparer en del penge ved at købe dem på stedet.

TicketPro
Billetbureau, der også sælger billetter til forestillinger udenfor Prag.
Dækker et bredt spektrum af kulturelle begivenheder og ikke kun de finkulturelle!

Bohemia Ticket International
Se hvilke (klassiske)koncert- og teaterbegivenheder, der er i Prag, måned for måned.


Bøger

Et udvalg af tjekkiske online boghandlere o.lign., hvoraf de fleste pudsigt nok er på tjekkisk (alfabetisk):

Knihy.cz
Knihy betyder bøger, så navnet er vist selvforklarende.

Knihy Trávnícek
Ganske overskuelig netboghandel.

Levné knihy
Levné betyder billig, og det ser også ud til at holde stik.

Nakladatelství Computer Press
Sælger bøger i mange andre genrer end IT.

Portal knihy
Er en portal med bøger.

Pozoruhodné knihy
Navnet betyder "Bemærkelsesværdige bøger". Se selv efter. 

Svet knihy
Sammenslutningen af tjekkiske boghandlere og -udgivere.

vltava.cz
Butikken sælger bøger, video, DVD, ure mv.


Teatre

Laterna Magika
Det vel nok mest berømte teater i Prag.
Snyd endelig ikke dig selv for en forestilling uden ord, men med en fantastisk blanding af teater og film.

IMAGE Sort teater
Sort teater bør også være obligatorisk på en Pragtur. Pas dog på: Der er mange af dem, og næsten ligeså mange er rettet mod turister!
Dette har i det mindste en flot hjemmeside.


Valuta

  Her kan du få den dagsaktuelle valutakurs

Dette beløb

Skriv beløbet

fra denne valuta

til denne valuta

 


Offentlig transport

Der er køreplaner til
De Tjekkiske Jernbaner (CD, Cesky Drahy)

Skal det være endnu nemmere, er der et par ruteplanlæggere at vælge imellem:
Dels tog, dels kombineret tog & bus.

Når du er i landet, kan du på de fleste stationer under "Information" få udskrevet din togrejseplan på engelsk, tysk eller tjekkisk - har jeg læst!

Skal du flyve, kan du vælge det tjekkiske luftfartsselskab, CSA.

Prags lufthavn har online information med bl.a. ankomster og afgange.


Politik & Forvaltning

Tjekkiet er et parlamentarisk "demokrati" som de øvrige (vest)europæiske lande.

Regeringen
Billeder, cv og andet vedrørende regeringen.

Parlamentet
Information om det tjekkiske parlament og dets medlemmer, politiske partier m.v.

Senatet
Om det tjekkiske senat.

Præsidentens kontor
Både om den nuværende og tidligere præsidenter samt ganske meget om slottet.

Udenrigsministeriet
Har en glimrende server på engelsk, hvor man kan hente et hav af oplysninger om landet.

Den centrale valgkomité
Her kan man se diverse valgresultater.

Forfatningsdomstolen 
Tjah, det giver vel sig selv

Unionen af byer og kommuner i Tjekkiet
En uafhængig organisation, der bl.a. repræsenterer kommunerne overfor staten.

Toldvæsenet
Hvis du er skabsmasochist.

Tjekkisk fjernsyn
CT1 og -2 er underlagt regeringens kontrol - som DR & TV2 i Danmark!

Instituttet for uddannelsesinformation

Ministerierne er i alfabetisk rækkefølge:
Arbejds- og socialministeriet

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Industri- og handelsministeriet

Indenrigsministeriet

Informatikministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Landbrugsministeriet

Miljøministeriet

Regionsudviklingsministeriet

Sundhedsministeriet

Transport- og kommunikationsministeriet

Uddannels-, ungdoms- og sportsministeriet

Udenrigsministeriet


Museer

Nedenstående er et udvalg af de museer, jeg har mødt på nettet og fundet interessante.

Slotte, herregårde osv.
Her finder du slotte ordnet alfabetisk.
Karlstejn, Konopiste, Kost, Melnik, og hvad de nu hedder alle sammen.
Der er såvel glimrende beskrivelser som billeder.
Ét slot/herregård vil jeg dog nævne, Deteníce, der ligger sydøst for Mlada Bolslav. Det er både museum, konferececenter, restaurant, bryggeri mm.

Er du interesseret i, hvad der findes af slotte og herregårde, er der en bog, jeg kan anbefale:
Pruvocde po hradech a zámcích
Forfatter/redaktør: Ludek Sládek
Forlag: Druhé rozírené vydání, Praha 2001
ISBN: 80-86516-04-0
Bogen indeholder en alfabetisk oversigt over slotte, herregårde (det betyder titlen) og andre nationale seværdigheder i alfabetisk orden. Teksten er på tjekkisk med et engelsk sammendrag, og der er ved hver seværdighed en række piktogrammer, der overskueligt giver en række nyttige oplysninger. At den er fra 2001 (mit eksemplar) betyder næppe noget, da de dårligt kan plastre landskabet til med flere slotte!

Slottet
- i Prag.

Teknisk Museum i Prag
Teknisk Museum er seværdigt af flere årsager. I den beskedne entré er inkluderet en rundvisning (på tjekkisk, tysk eller engelsk) på ca. en halv time i et separat minemuseum, der i tableauer, modeller og minegange viser minedriftens historie i Bøhmen. Ellers er museet bygget op omkring en stor sal med 3 gallerier. I salen er udstillet biler og lokomotiver, mens der fra loftet hænger flyvemaskiner, en luftballon og en helikopter. Gallerierne beskriver bl.a. cyklens, motorcyklens, skibets og luftfartens historie. Det udstillede er seværdigt alene på grund af den østeuropæiske dominans. Ude af salen kan man forsætte igennem udstillinger omhandlende bl.a. billedoptagelse, lyd, elektricitet og tid.

Det Jødiske Museum
Her kan du se på den jødiske del af Prag, Josefov, eller rettere om det Jødiske Museum. Denne virtuelle tur er gratis. Vover du dig ind i den fysiske bydel, bliver du økonomisk flået!

Teknisk museum i Brno
Måske et besøg værd på en regnvejrsdag i Brno?

Et kunstmuseum ved Prag, som jeg ikke ved det fjerneste om, er Hvezda, der betyder Stjerne, hvilket er lige, hvad bygningen er!


Zoologiske Haver

Jeg tilstår gerne, at jeg har en svaghed for zoologiske haver - især med ulve - og andre dyreparker.
Det er bare for sjældent, at jeg giver efter for svagheden, men tro endelig ikke, at tjekkiske zoologiske haver ikke er værd at besøge. Selv om vi kun har været i haverne i Liberec, Prag, Decin, Chomutov og Plzen samt akvariet i Hradec Kralove, anbefaler jeg gerne de øvrige, da der alle steder arbejdes aktivt med naturbevarelse.
Generelt har siderne en liste over de enkelte dyrearter i haven.

Brno
Ulve er uimodståelige! Her er  polarulve, men gå selv ind på siden og se, hvilke dyr, der er i haven.

Chomutov
Haven fylder et enormt areal og har nogle store dejlige anlæg, hvor det kan være svært at se dyrene, hvis de er i den modsatte ende af anlægget end én selv. Ulveparret er nuttede, som det tydeligt fremgår af billedet!

Decin
Se under Det Bøhmiske Schweiz

Ulve i Chomutov zoo

Dvur Kralove

Dvur Králové nad Labem
Så vidt jeg kan se ingen ulve, men især afrikanske savannedyr

Hodonin
Da jeg kiggede forbi, var siden kun på tjekkisk, så jeg vil ikke gøre mig alt for klog på, hvilke arter, der er i haven, omend der ikke er ulve på listen. Tilsyneladende opfostrer de orangutanger, så kig endelig ind: Der er et billedgalleri.

Hradec Kralove
Dette er ikke en zoologisk have, men et fantastisk kæmpeakvarium. Det er ikke så stort endda, men for akvarister (især med interesse i cichlider) er det absolut et besøg værd. Ingen ulve.

Jihlava
Haven ser meget tiltalende ud, selv om fraværet af ulve er larmende.
Som noget enestående kan man leje en boks til hunden, også det virker tiltalende.

Liberec
En traditionel zoo, der gjorde et lidt nedslidt indtryk, da vi først besøgte den i -93, og det havde ikke ændret sig, da vi var der igen i -08. Mange dyr har kummerlige forhold. Ingen nævnt, ingen glemt. Der er et par røde sydamerikanske ulve!
Attraktionen er hvide tigre.

Ohrada
En sympatisk udseende have. Med ulve.

Olomouc
En civiliseret zoo med to ulvearter. Haven er ikke stor, men ser rar ud.

Ostrava
Den ser okay ud, men ulve mangler totalt. Siden er særdeles nydelig.

Prag
Oversvømmelsen 2002 var bogstaveligt talt en katastrofe for haven. Flere dyr omkom, og der skete skader for ca. 40 mill. DKK, så støt haven ved at besøge den, hvis du er i Prag - husk at se ulvene!
Der en stor flok kæmpeskildpadder, og de er en herlig støjende oplevelse om foråret, når de parrer sig.
Dette er også det eneste sted, jeg har oplevet at være 5 cm fra snuden af en klapperslange. Heldigvis var der glas imellem.

Plzen
Se på Plzen-siden.

Usti nad Labem
Man skal ikke skue ulven på håret, men denne side, der udelukkende er på tjekkisk, giver mig ingen fornemmelse af, hvordan haven er. Har de ulve? Et godt spørgsmål, som jeg ikke kender svaret på!

Zlin-Lesna
Det ligner en traditionel zoo med Chateau Lesná som et signifikant punkt.
Jeg har ingen anelse om, hvorvidt de har ulve. Den største fejl på siden :-)


 Musik

Jauvajs

Jauvajs
Er fire unge mennesker, der spiller folkemusik, fortrinsvis engelskinspireret.
Mange af teksterne er tjekkiske, men fx Shenandoah sniger sig ind på engelsk.
Prøv at lytte til de MP3-filer, de har på siden. Kan du lide musikken, kan du købe den for en slik.
De er også værd at lytte til live: Vi hørte dem i august 2003 på en mindre festival i Decin.
Udover de her to viste CD'er, har de i 2009 udsendt en tredje, Do neznámých mist (Til ukendte steder). Du kan købe en eller flere af CD'erne ved at skrive til Jakub Linhart, der gladeligt sender dem, hvorefter du kan sende beløb + porto retur i en kuvert. Skriv på engelsk, tysk eller tjekkisk.

Jauvajs 2. CD

-123 min.
Informationen nedenfor er ikke forkert, men bandet eksisterer ikke mere.
-123 min. var et band, der spillede funk-rock, sang på engelsk, og ville, hvis de kom fra den angelsaksiske verden, ligge på Top10 listerne verden over.

Bandets ledende medlemmer var:
- Zdenda Bína, Guitar & sang;
- Fredrik Janacek, Akustisk og elektrisk bas;

Shooba Dooba

Try

Home?

XL Live

-123 min.  udsendte deres debutalbum, Shooba Dooba, i efteråret -99. CD'en er udgivet på Intermusic og har nr. int-9910-03-10-2.

Deres andet album, Try, blev udgivet den 19. marts 2001, ligeledes på Intermusic og har nr. int-0003-02-12-2.

Det tredje album, Home?, udkom i slutningen af 2002, nu på Indies Records og CD'en har nr. MAM 183-2

Endelig er der kommet et live album i 2004.
Det følger stilen på bedste vis.

Du kan bestille CD'erne til tjekkiske priser hos CDmusic.cz.

Guitarist, sanger & komponisten Zdenda Bína

Bandet

Vi hørte dem spille i Prag på en propfyldt jazzklub Zelezna, i slutningen af oktober -99 (billedet til venstre), hvor publikum var ellevilde og dårligt ville slippe dem selv efter at have fået dem kaldt frem til 3 gange ekstranumre!
Vi oplevede dem igen juli 2000 i Cerna Music Bar (billedet til højre), hvor de blev optaget til tjekkisk tv - publikum var stadig ellevilde!

Online musikforretning
Køb tjekkisk musik - alle genrer - til tjekkiske priser!

MusicServer
Tjekkisk side til tjekker.

Prague Music News
Alt om musiklivet i Prag.

Opera, Prag
For at vise, hvor fordomsfri jeg selv er, bringes dette link!

Det Nordlige Tjekkiske Filharmoniske Orkester i Teplice
Program, billetbestilling mv.

Schola Gregoriana Pragensis
Gregoriansk kirkemusik.

Czech Art Index
Lej et tjekkisk band!


Erhverv

Dansk-Tjekkisk Erhvervsforum
Dansk-Tjekkisk Erhvervsforum er ifølge formålsparagraffen "en uformel, idealistisk forening, hvis formål er at skabe et udbytterigt forum for erfarings- og vidensudveksling og et nyttigt netværk for medlemmerne".

Overvejer du at starte et firma i Tjekkiet, kan du måske finde inspiration på Czechpoint101.

Børsen i Prag
Følg med i, hvordan omsætning , aktieindeks osv. udvikler sig eller handl værdipapirer online.
Eller nøjes med oversigten over kapitalmarkedet.

Czech Trade Promotion Agency (CzechTrade)
Er grundlagt i 1997 af det tjekkiske industri- og handelsministerium med det formål at fremme gensidig handel.

Confederation of Industry of the Czech Republic
Den tjekkiske industrisammenslutning er næppe det værste sted at knytte forbindelser, hvis man vil lave forretninger i landet.

DoingBusiness.cz Er pudsigt nok en portal for dem, der ønsker at gøre forretninger i Tjekkiet.

Trade Links
Har du brug for tjekkiske regulativer, men foretrækker dem på engelsk?
Køb dem her til en særdeles rimelig pris.

Czech Information Service
En del adresser på alle typer firmaer mellem himmel og jord. Har du brug for en tjekkisk detektiv, er dette stedet at finde ham!

Inform Net
Leder du efter et tjekkisk firma? Så kan du passende starte her.


Jobs

Er du på jagt efter et job i Tjekkiet?
Så prøv at kigge indenfor hos et af disse rekruteringsfirmaer/jobportaler:
InterSearc Recruitment Center
Jobs
Jobmaster
Jobshop
Robert Half International Inc.
Synergie Recruitment


Motor

ACCR, Den Tjekkiske Bilklub, har en side med diverse oplysninger om bilisme i Tjekkiet. Selv om det meste er om motorsport, har en standardbilist som jeg selv også fornøjelse af siden.
En anden generel side, der bl.a. har en god oversigt over bilmuseer er Svetmotoru.
Sportsvognsmuseet i landsbyen Lany uden for Prag har sin egen side.

Der findes et motorcykelmuseum for tjekkiske motorcykler i to afdelinger tæt på Benesov. Den ene afdeling ligger ved siden af den store p-plads ved slottet Konopiste, mens den anden ligger i den mindre by Netvorice ca. 20 km væk. Skulle absolut være et besøg værd.

Mon ikke dette er de kendteste motorfabrikker i Tjekkiet:

Skoda
Skodafabrikkernes produkter ser de fleste af os hver dag på vejene, hvor det er underligt, at der ikke kører flere Octavia end Golf!
Skoda har også et museum, der er meget tysk, ikke stort og nærmest virker som en salgsudstilling. Det skal dog ses, hvis man alligevel er i Mlada Boleslav, eller hvis man er Skodafan.

Har du ikke lyst til at rejse til Mlada Boleslav, kan du nøjes med Glamsbjerg, hvor der er et dansk privatejet skodamuseum. De gæve mennesker har også oversat Skodafabrikkernes historie til dansk, hvilket må siges at være en præstation.
Der er udkommet to bøger, hvor den første er historien fra starten i 1895 indtil Skodas overtagelse af Laurin & Klement i 1925, mens anden del går fra 1925 og op til fabrikkens 100 års jubilæum. Et tredje bind er i støbeskeen.
Læs mere hos museet, hvor du også kan bestille bøgerne.

Er du interesseret i Skoda - måske ligefrem indehaver af et eksemplar - burde du interessere dig for Skoda Klub Danmark.
Autoklubskoda.dk er en Skodaklub med base i Tåstrup.

Tatra
Meget er sket siden denne historie fandt sted:
Jeg har ikke forstand på biler. Jeg kører kun i dem, og det helst så komfortabelt som muligt. Dette, fordi jeg kort efter -89 læste, at Tatra forventede at kunne eksportere en flere tons tung - ifølge egen uforstandige opfattelse - luksusbil med hækmotor, til vesten. Køreegenskaberne er vist på højde med en Skoda 120's, og det gik da heller ikke. Jeg husker bilen, fordi jeg i -82 med en hårdlæsset gammel Simca 1307 kørte uden om en op ad bakke, mens Tatraens chauffør så forbløffet på mig. Hvorvidt den bag nedrullede gardiner siddende apparatnik bemærkede ydmygelsen af den socialistiske arbejders eget bilmærke får stå hen i det uvisse!

Deres lastbiler er vist udmærkede, bedømt fra fjernsynets reportager fra Paris-Dakar Rallyet.

Er interessen Tatras personbiler, kan jeg anbefale Den Slovakiske Tatra Klubs side samt den hollandske International Streamlined Tatra Site af Paul Schilperoord

Jawa - den blandt entusiaster berømmede motorcykel
Her kan du se firmaets produkter, følge med i deres deltagelse i motorsport, finde forhandlere m.v.
Er det gadecyklen, du er interesseret i, skal du klikke her!

Veteransalon
Sælger diverse restaurerede veteraner med motor. Har også restaurant og campingplads.


Krystalglas

Bøhmen er med rette kendt for sine krystalglas. Krystalglas defineres som glas, der indeholder mindst 18% bly. Kommer man til Tjekkiet, er det svært at undgå en butik med disse ofte meget smukke glas, men de lader sig også nyde i web'ens mere ydmyge omgivelser.

Et sted at starte kunne være med "A Guide to Czech & Slovak Glass". En site, der udover at reklamere for bogen også indeholder nyttig information.

Et katalog over en god snes glas- og juvelerproducenter er her samlet i een butik.
Det er muligt at handle med kreditkort.

Krystalglas i den kunstneriske ende findes hos Frantisek Halama, der har produceret glas i 3 generationer.
De kunstneriske sider er især blomstret op igen efter 1989.

Et firma med det prangende navn Caesar Crystal har noget at leve op til. Det gør de også! Lev med at siden er langsom at hente og nyd de romersk inspirerede glas. Firmaet indbyder til, at man kan besøge dem.

Pavel Makalous Crystal har en god og let gennemskuelig side.
Der er et nydeligt katalog og den nødvendig kontaktinformation findes ligeledes.

Brans Bohemia laver diverse drikkeglas og vil også gerne sælge produkterne

Leder du efter en producent af smagløse krystaldimser? Hos Preciosa er dine bønner hørt!

Og endeligt: Er du for doven til selv at hente glassene hjem, kan du som i så mange andre af livets forhold betale dig fra det:
Crystalia er en dansk on-line butik med tjekkiske krystalvarer.


Sport

Mangler din tjekkiske yndlingssport? Send en mail og jeg skal forsøge at rette op på det!

Fodbold
Er du interesseret i tjekkisk fodbold, kan jeg anbefale Ceskomoravsky Fotbalovy Svaz, det tjekkiske fodboldforbunds side. Den er også på engelsk.

Golf
Selv om det nok stadig er de færreste, der forbinder Tjekkiet med det noble spil golf, byder landet ikke desto mindre på en række gode golfbaner, har jeg fået at vide af flere, der har været på golfferie i landet. Nedenfor er en række klubber/baner. Mange af siderne er kun på tjekkisk, men der er oftest en e-mailadresse, så det er muligt at skabe kontakt. Skriv på (tjekkisk!) engelsk eller tysk.

Golf & Country Club Karlstejn
Ligger ved Karlstejn, tæt ved Prag.

GC Praha
Tjah, den ligger vel i nærheden af Prag.

Golf Club Nová Bystrice
Ja, det gør den!

Mariánské Lazné Golf Club
Byen er også kendt som kurby og under navnet Marienbad.

Golf Resort Karlovy Vary
Det må være passende at indlogere sig på Grand Hotel Pupp, hvis man vil golfe i dette dejlige område. Her skæmmer golfbanen dog ikke naturen.

Golf Resort Konopiste
Her skulle også være mere end komfortabel overnatning til en fornuftig pris.

Og lad os afslutte dette afsnit med golf for de af os, der hellere vil gå i naturen med hunden end svinge med køllen i kulturen, nemlig den ædle sport minigolf:

Cesky Minigolfový Svaz
Den officielle side for Den Tjekkiske Minigolf Union.

Sdruzení SV GOLF
SV golf sammenslutning producerer komplette minigolfbaner og sælger andet minigolfudstyr.

Ishockey
Du kan se alt om tjekkisk ishockey på forbundets side, Cesky Svaz Ledniho Hokeje.
Hvis jeg er i Tjekkiet i sæsonen, går jeg altid ind og ser efter, om der spilles ishockey i det område, jeg er i. Tjekkisk ishockey er en oplevelse, uanset hvilken division, der er tale om.
Siden er kun på tjekkisk, men den er meget intuitiv at finde rundt i.


Webshops, portaler m.v.

Der findes naturligt nok et hav af tjekkiske portaler, butikker, auktioner osv.
De fleste er på rent tjekkisk, men derfor kan jo godt forsøge sig!

InShop
En webbutik med alt mellem himmel og jord. Hvad med et puslespil med 3.000 brikker for under en hund?

Online supermarked
Med alt muligt. Så vidt jeg kan tyde; det er rent tjekkisk.

E-Store
Sælger musik, DVD, bøger...

Seznam
En tjekkisk pendant til Jubii.

Centrum
Også en tjekkisk portal.

Philashop
Butik for filatelister. Har også auktioner.

TV Products
Skal det være rigtig klamt, så kig på det bras, der reklameres heftigt for i diverse "tv shops".

Auktioner
Var det noget at byde på en auktion? Så prøv en af følgende:
iAukce
Havde ikke alverden at byde på, da jeg kiggede, men det kan jo komme.
Ceská Aukcní A Drazební
Tjekkisk auktionsfirma.
Start21
Prøver at etablere internetauktioner.


Indkøbssteder

Flere udenlandske kæder har holdt deres indtog i Tjekkiet og bygget supermarkeder, der får en dansk Bilka til at ligne en mindre købmand.
Ofte er der regulære centre omkring disse store butikker, og det gør det jo bekvemt for en turist at handle dér.
Glem nu ikke, at det er meget mere charmerende at handle i de mindre lokale butikker.

Albert
Er et godt valg, hvis du vil lægge dine penge i regionen. Der er tale om store supermarkeder, der ejes af Ahold Central Europe, som har et A/S i Tjekkiet, Slovakiet og Polen.

Billa
Billa er en tyskejet supermarkedskæde, der er repræsenteret over hele landet, og lad os bare indrømme det: Kan du ikke sproget, er selvbetjening i et supermarked din guds gave til dig! Her kan du på et detaljeret kort se, hvor butikkerne ligger, og du kan få et indtryk af, hvad dagligvarer koster.
Billa tager internationale betalingskort.

Coop
Coop er den tjekkiske udgave af brugsforeningerne, og butikkerne er meget tjekkiske i deres indretning. Forretningerne hed tidligere Jednota (enhed), og jeg indrømmer at have en vis svaghed for dem.

Delvita
Delvitas butikker virker meget tjekkiske, selv om det er den belgiske Delhaize-gruppe, der står bag. Størrelsen er meget lig et dansk supermarked.

Globus
Kæde med bl.a. hypermarkeder i en halv snes byer. Jeg kan huske at have været inde i den i Pardubice, men jeg kan ikke huske, hvordan butikkerne skiller sig ud. Det er tydeligt, at de gerne vil sælge kød til tyske kunder.

Interspar
Butikker i meget varierende størrelser, der svinger fra Den lille Købmand til store Superspar i Bilka-klassen.

Kaufland
Er en gammel tysk kæde, der også står bag Lidl.
Virker ofte lidt gammeldags.

Tesco
Tesco er en stor britisk kæde, der er ved at sætte sig solidt på regionen.
Man skal være uheldig for ikke at finde det, man skal bruge, i et af deres Hyper Markets. En oversigt på siden viser, hvor butikkerne findes.
Hyper Markets er døgnåbne.
Tesco tager internationale betalingskort.


Alt andet!

Her anbringer jeg alt det, der ikke rigtigt passer ind andre steder, men som jeg mener kan have interesse. Emnerne er anbragt i alfabetisk orden.

Ballonflyvning
Var det ikke noget med en tur i det blå? 
Du kan også købe en ballon.

Bøhmisk Piano
Der fremstilles også pianoer af alle slags i Bøhmen - se selv!

Ballonflyvning

Cykling
Er du interesseret i tjekkiske cykler eller cykelferie?
Er det første tilfældet, kan du fx se hos Sirer (siden er kun på tjekkisk), der producer cykler, som prismæssigt ligger 40-50% under sammenlignelige produkter. Ønsker du førstehåndsinformation, er du velkommen til at kontakte Troels Brücker, der købte en racercykel under et ferieophold.
Er det derimod cykelferie, der har interessen, kan du med fordel se Holger C. Andersens dagbøger fra ferien i Tjekkiet. Og Friluftsliv.

Filateli
Om de oftest små papirstykker. Se også det tjekkiske postvæsen, Ceska Posta.

Telte
Ønsker du dig dit eget indianertelt eller en anden type kvalitetstelt?
Så få rigtig meget for pengene her! Der er en dansk forhandler.

Trælegetøj
Tjekkisk trælegetøj er noget helt specielt og anderledes end det bras, man kan købe hos Fætter BR. Se familien Simons fantastiske udvalg. Du vil måske være forhandler?


(Sommer)Forlystelser

Specielt sommerbob er ved at blive et hit i Tjekkiet, mens regulær tivoliunderholdning er sværere at finde.
En enkelt undtagelse er dog Prags tivoli Matejska pout.

Her er link til nogle forlystelser i tilfældig rækkefølge:

Relaxpark Pec pod Snezkou
Ligger i Krkonose og byder på bobbane, træklatring ("abepark") m.v.
Der er i det hele taget flere "legepladser" i området, se mere på happyworld.

Bob i Prag, Prosek

Bob ved Lipno-søen, Lipno nad Vltavou

Bob ved Janov nad Nisou

Bob i Kutna Hora

Heipark Tosovice
har lidt mere end en bobbane at byde på, se under "Fotogalerie".

Skiområdet Mosty u Jablunkova
byder også på sommerforlystelser, herunder en bobbane.

Bob i Kutna Hora
Bobbanen i Kutna Hora

 


Har du forslag til sider, der skal med, så send mig en e-mail!

Streg!