|
|
Plzeň |
|
Plzen er en stor industri- (med bryggeriet og Skoda-fabrikkerne som
de mest bydende) og universitetsby (der er 7 fakulteter rundt omkring
i byen) beliggende i det vestlige Tjekkiet (Bøhmen).
Byen har ca. 164.000 indbyggere (2003) og er dermed landets 4.
største by (efter Prag, Brno og Ostrava).
Vores erfaringer med byen, er i høj grad baseret på en påskeferie 2007.

|
|
Byens officielle hjemmeside,
der langt hen ad vejen også er oversat til engelsk og tysk, er
på nogle områder informativ og logisk opbygget, men slet
ikke opdateret: Fx. findes det omtalte turistkort ikke - og har ikke
gjort det længe. Tjek i stedet pilzenland.com.
Der er mange grunde til, at byen er værd at besøge, men
er det i første omgang ikke nok at sige, at det var her
pilsnerens vugge stod? I byen løber de fire floder Mze, Radbuza, Uhlava og Uslava sammen og fortsætter som nordpå som Berounka. |
|
|
Byens naturlige centrum er torvet, der dommineres af den kristne
(katolske) gotiske katedral, der angiveligt har det højeste
spir i landet med sine 102,6 m. Madonnaen på alteret er en
lokal stolthed.
|
|
|
|
Det er nemt at finde rundt i byen, og vil man længere væk
end benene vil være med til, er der udmærket kollektiv
transport i form af 4 sporvognslinier og en lang række buslinier. |
Hvad der er værd at se, kan jo altid gøres til genstand for en god diskussion, og den åbner jeg da gerne ved at fremhæve de ting, vi har ladet os begejstre over.
For en ølentusiast er det at besøge Plzen som at
være på en pilgrimsrejse.
En lidt trist oplevelse er det også, thi urkilden til at
brygger Jacobsen kunne drage til Bøhmen efter den gær,
der gjorde ham i stand til at lave en stabil produktion af den
undergærede øltype baseret på saaz-humle, vi
kender som pilsneren, og som vi i høj grad forbinder med
Carlsberg, er solgt til den amerikanske gigant SABMiller.
På nogle områder har tjekkerne ikke skam i livet (man
kan godt kaste med sten, selvom man bor i et glashus: Jeg ved godt,
at den danske folkesjæl i skikkelse af De Danske Spritfabrikker
tilsvarende tilhører pt. svenskerne).
Taler vi om regulære industriprodukter, er der heller ikke
mange, der kan brygge en pilsner som Plzensky Prazdroj, der for mange
er bedre kendt under det tyske navn Pilsner Urquell, der også
lægger navn til bryggeriet.
|
|
Inden vi besøger bryggeriet, skal vi dog en tur på
museum, hvor bryggeriets historie gennemgås på bedste vis.
Uanset om man er interesseret i ølbrygning eller ej, er museet
interessant, fordi det byder på en masse kulturhistorisk håndværkerhistorie.
Man bør afsætte en lille times tid til turen, der
passende kan afsluttes hos naboen: Når man køber billet,
modtager man også en polet, der kan indløses til en
fadøl hos denne, "Na Parkánu". |
|
|
|
|
|
Som afsked med museet bringes et billede af en fuldt funktionsdygtig
model af et automatiseret bryggeri lavet af Josef Veselý.
Kapaciteten er 30 l ad gangen.
|
|
Lad os så drage videre mod bryggeriet, der ligger 20 min. spadseretur eller ca. 5 stoppesteder med sporvogn fra museet på adressen U Prazdroje 7.
Det er intet problem at komme på rundvisning, der er med guide.
Er man en gruppe, kan man få sin egen guide ved at anmelde sin
ankomst på forhånd ved at ringe til +420 377 062 888 (jeg
har indtryk af, at de taler alle gængse større sprog)
eller skrive til receptionen.
Kommer man bare som sig selv, er der rundvisning dagligt kl. 12.30 og
14.00, og man kan selv vælge om det skal være på
tjekkisk, tysk eller engelsk.
Guiderne har til daglig en funktion på bryggeriet og guider som et sidejob. Det betyder, at det er meget svært at stille et spørgsmål, man ikke prompte får et svar på - turen er en rigtig god oplevelse, og man kommer hele vejen omkring brygprocessen, der er som følger:

Baggrunden for bryggeriets eksistens er særdeles kort fortalt,
at byens bryggere var trætte af hver for sig at hælde
dårligt øl ud, hvorfor de slog sig sammen i et bryglaug
og ansatte en bayer (!) ved navn Josef Groll som brygmester. Det
resulterede i november 1842 i det bryg, vi stadig nyder at indtage.
Bryggeriet ligger samme sted, som det gjorde i 1842, men er dog
vokset en del siden.
Undergrunden under bryggeriet består af sandsten og er
perforeret som en schweizerost: Der er 9 km kældre udgravet
over næsten 100 år fra 1839 - 1930.
Bryggeriet er det sidste sted i Tjekkiet, man har ansat
bødkere, så besøger du bryggeriet, kig da en
ekstra gang på de store tønder!
På en rundtur kommer man godt rundt på bryggeriet - og ned i kældrene - og man tvangsindlægges også til at se en film om historien, hvilket man ikke skal være ked af, da selv børn ikke synes, at den er kedelig. Det må være på tide med nogle billeder:
|
|
|
|
|
|
|
|
Der er andet end prazdroj/urquell
Gælder det traditionelt pilsnerøl med en indbrygsprocent
omkring de 10-12, er det svært at konkurrere med Prazdroj, men
gælder det højere indbrygningsprocenter er billedet
noget anderledes (undtagelserne nævnes under Mad & Drikke). Pas på ikke at falde på op eller ned fra båsene - gælder også, hvis man ikke drikker noget, der er stærkere end kaffe! Om aftenen er stedet præget af at være studenterværtshus, hvor man også kan få mad. Hyggeligt, men vi har ikke prøvet at spise der. |
|
På adressen Perlová 4 har man mulighed for at komme ned og få en guidet tur under det gamle Plzen. Turen er knap en kilometer lang og på ingen måde anstrengende. Alene det at se vandværket fra det 16. århundrede er turen værd. I perioden fra det 14. til det 16- århundrede byggede man også (op til 3 etager) nedad for at få plads til forråd, hvoraf en del stadig er private kældre. En meget stor del er et sammenhængende gangsystem, der også har været anvendt som flugtsted, når en af de utallige mellemeuropæiske krige passerede forbi ovenover.
|
|
Huset, der rummer den jødiske religion, er angiveligt det
tredje største bygningsværk for denne religion på
vores fælles klode, og den er meget synlig i gadebilledet med
sin tydeligt arabiske inspiration. |
|
|
|
Plzen rummer mange smukke bygninger, men det er jo ofte kontrasterne, der giver effekten, så lad os få det værste overstået først: Går man fra den gamle bydel ned mod bryggeriet og hovedbanegården, passerer man nogle fæle øjenbæer, som det ses på billederne på begge sider af denne tekst. At huset på billedet til højre hedder Kulturhus, gør det blot morsommere. Huset rummer iøvrigt et skummelt butikscenter. Sorea-bygningen på billedet til venstre huser en bank. |
|
|
|
Billedet til venstre er et udsnit fra torvet og viser eksempler på ganske flot arkitektur. Desværre er lysstanderne og bænkene i stærk designmæssig disharmoni med bygningerne, men det kan en visionær stadsarkitekt jo hurtigt rette op på engang i fremtiden, hvis pengekassen bugner. På billedet til højre ses den imposante stationsbygning. |
|
|
|
Mange tror fejlagtigt, at Skoda
er lig med bilfabrikken, der hører hjemme i Mlada boleslav. Andre bygninger er nævnt andetsteds på siden, hvis det er mere relevant for sammenhængen. |
|
Den zoologiske have
(som også kalder sig botanisk have) ligger i udkanten af byen,
men ikke længere fra centrum end at man kan gå.
Adressen er Pod Vinicemi 9.
En filial, der rummer terrarier m.v (AKVA-TERRA) - og bestemt et
besøg værd - er placeret i centrum på adressen
Palackého trída No. 5.
Attraktionen burde - bortset fra ulvene - være komodovaranen,
men det er en fæl skuffelse at se ét eksemplar i et
snævert terrarie.
Det skal dog ikke afholde nogen fra at betale entré, da haven
er rar og overskuelig at gå rundt i med nogle fine anlæg.
Har man børn med, vil de helt sikkert blive glade for en tur i
dino-parken (koster ekstra), hvor mekaniske dinosaurer giver nogle
vældige brøl fra sig!
Som det fremgår af den nederste række billeder, var det
ikke alt i haven, der begejstrede os.
|
|
|
|
|
|
|
|
HOTEL
|
|
Hotel Plzen |
|
![]()